Velkommen til ECOstyle webshop

Her kan du købe nematoder, tilbehør til nematoder og ekstra lokkemiddel til vores mange genopfyldelige fælder.

Sørgemyg i potteplanterne?

Sørgemyg ses som små sorte fluer i potteplanterne. De er irriterende, når de sværmer rundt, men det er netop, når der er mange sørgemyg, at du skal være ekstra opmærksom. Larver af sørgemyg kan nemlig ligge i jorden og gnaver i plantens rødder, så hele eller dele af planten kan gå ud.

Larver af sørgemyg kan du bekæmpe naturligt med nematoder.

Bliv fri for voksne sørgemyg

De voksne sørgemyg er nok dem, som er mest irriterende. De flyver rundt om planten og især hvis du nærmer dig, oplever du et virvar af de små sorte fluelignende myg. Nematoderne hjælper dig af med larver af sørgemyg. Vil du hurtigt reducere antallet af voksne sørgemyg? Så anbefaler vi at sætte en fangstplade op samtidig med at du vander med nematoder.

Det er smart: Brug nematoder til biologisk bekæmpelse i dine potteplanter og have

Nematoder er 100% naturlige og kan bruges til biologisk bekæmpelse af fx sørgemyg i potteplanter, dræbersnegle, øresnudebiller, gåsebiller, trips (tordenfluer), gulerodsfluer, kålfluer, løgfluer og knoporme. De kan også flytte et helt myrebo. Når du vælger at bekæmpe skadedyrene i din have med nematoder, vælger du en biologisk bekæmpelse.

Du har givetvis aldrig set dem, altså nematoderne. De er nemlig mikroskopiske små væsner på 1/2 mm. De ligner orme og findes overalt på jorden, fx i din køkkenhave og blomsterbed, på marker, enge og skove. Men selvom der er rigtig mange, er der ikke nok til at bekæmpe skadedyrene i din have. Du skal derfor vande flere ud på de områder, hvor du er plaget af skadedyr.

Nematoder kræver en vært, fx et skadedyr i form af et insekt eller en snegl, for at kunne leve og formere sig. De angriber insektlarver og snegle ved at trænge ind gennem åndehuller eller andre åbninger og efterlader bakterier. Det kan skadedyret ikke overleve og dør. Og nu bliver det rigtig smart: Når skadedyret er dødt, formerer nematoderne sig inde i skadedyret, så der bliver mange flere til at inficere skadedyrene med bakterier. Er der ikke flere skadedyr at angribe, falder antallet af nematoder til det normale niveau.

Når du vander eller sprøjter med nematoder i din have, skal du gøre det i gråvejr eller regnvejr. Store mængder vand er nemlig afgørende for at få succes. Nematoder kan ikke tåle varme og direkte sol, så tørrer de ud og dør. Vandet sikrer også, at de kan bevæge sig rundt i jorden og finde skadedyrene. 

Om ECOstyle

Vi inspirerer og rådgiver dig om livet i din have, så du kan gøre havedrøm til drømmehave på den måde, der passer bedst til dig og din familie. 

Hos ECOstyle ønsker vi at tage ansvar for det samfund, vi er en del af. Sådan har det været lige siden de første tanker om ECOstyle blev tænkt for mere end 50 år siden. Og sådan vil det også være fremover.

Når vi udvikler og markedsfører vores løsninger, tænker vi innovativt, ansvarligt og med kærlighed til vores omgivelser. Vi går gerne forrest og støtter aktivt op om initiativer, der gør en forskel for samfund, mennesker og miljø. Det, mener vi, er bærende elementer til en ansvarlig udvikling.

Du kan læse mere om os og se vores mange andre løsninger på www.ecostyle.dk. Du er også velkommen til at kontakte os på support@ecostyle.dk eller tlf. 7022 7067.

Populære produkter lige nu