Beskrivelse
Anvendelse
Anvend mod larver af sørgemyg i potteplanter indenfor og planter i drivhus, orangeri, udestue m.m.
Indhold
Hver pakke indeholder nematoder og brugsanvisning. Nematoderne leveres i en lukket pakke og i en pasta, som opløses i vand.
Sådan gør du
Når du modtager nematoderne med posten, skal du straks sætte dem på køl. Stil dem evt. i køleskabet ved en temperatur på 4 til 8° C. Følg brugsanvisningen for nematoder mod sørgemyg. Vær opmærksom på, at jorden skal være fugtig i et par uger efter udvanding af nematoder. Lad de døde larver ligge – nematoderne kan bruge de døde larver til at formere sig.
Tip til dig, der har mange voksne sørgemyg
Nematoderne kommer problemet med sørgemyg til livs ved at bekæmpe larverne. Har du mange voksne sørgemyg, der irriterer dig, så kan du sætte en fangstplade op. Fangstpladen er en limfælde og når de voksne sørgemyg rører ved pladen, hænger de fast. Fangstpladen hjælper dig ikke af med sørgemyg, men den kan reducere antallet af voksne sørgemyg.
Find mere information om nematoder
Du kan læse mere om nematoder og nematoder mod sørgemyg på ECOstyles hjemmeside.