Nematoder mod øresnudebiller – larver

kr.169,00kr.269,00 inkl. moms

Bliv fri for “billetklip” i blade på fx rhododendron med nematoder

  • 100% naturlig.
  • Biologisk bekæmpelse.
  • Ikke farligt for planter, børn, kæledyr og øvrige dyr i haven.
  • Kan anvendes i den spiselige og økologiske have.
  • Sælges og anvendes bedst i perioden fra starten af maj til midten af juni og igen fra starten af august til slutningen af september.

Sendes fra lager hver mandag og torsdag, helligdage undtaget.

Varenummer (SKU): N/A Kategori: Tag:

Beskrivelse

Anvendelse

Øresnudebiller æder af alle slags planter, men især fugtelskende plantearter er mest udsatte for angreb. Du kan beskytte dine planter mod angreb ved at bekæmpe larver af øresnudebiller med nematoder, som er 100% naturlige og ikke farlige for andre dyr i haven. Nematoderne kan du bruge som biologisk bekæmpelse i både den almindelige have og i den økologiske have.

Larver af øresnudebiller finder du typisk i jorden ved rhododendron, men de kan også være ved bl.a. hortensia, azalea, klematis, primula, jordbær, kirsebærlaurbær, benved, tuja og gran. Når du bruger nematoder mod øresnudebiller, er det nødvendigt at kende øresnudebillernes livscyklus. Nematoder bekæmper larver af øresnudebillerne og de bekæmpes bedst i perioderne maj-juni og igen i august-september. I maj-juni er det de overvintrende larver, som bekæmpes. I august-september er det æg lagt i sommermånederne, som klækkes, og de nye små larver begynder straks at æde af planternes rødder, rodhals og stængler.

Det kan være en god idé at vande med nematoder både i foråret og i efteråret for at komme alle larver af øresnudebillen til livs.

Indhold

Hver pakke indeholder nematoder og brugsanvisning. Nematoderne leveres i en lukket pakke og i en pasta, som opløses i vand.

Sådan gør du

Du modtager typisk pakken dagen efter, at vi har sendt den fra vores lager. Har du valgt levering til en pakkeshop, anbefaler vi, at du henter pakken hurtigst muligt efter at du har fået besked om, at der er en pakke klar til afhentning. Læg nematodefælden på køl, indtil du skal bruge den – gerne i køleskabet ved en temperatur på 4 til 8° C. Følg den vedlagte brugsanvisning, når du skal vande dem ud.

Find mere information om nematoder 

Vil du vide mere om nematoder? Så bliv klogere på de små væsner her.

Yderligere information

Vægt N/A
Størrelse N/A
Pakkestørrelse

5 mio. nematoder rækker op til 10 m2, 25 mio. nematoder rækker op til 50 m2, 50 mio. nematoder rækker op til 100 m2

Du kunne også være interesseret i...